IKT er et af Aalborg Universitets absolutte styrkepositioner og universitetet har et af de største IKT-miljøer i Danmark. IKT-forskningen foregår på 8 institutter og der er derfor en enestående bredde i forskningen, der også bliver udnyttet i tværfaglige samarbejder.
En stor del af forskningen foregår i samarbejde med erhvervslivet og samspillet med eksterne parter vægtes meget højt. Netværkscenteret er naturligt involveret i samarbejderne mellem universitet og erhvervsliv bl.a. som drivkraft bag en række netværk f.eks. Netværk om Interaktionsdesign og Brugbarhedsforskning (NiBF), Galileo, Akunet og Acoutel inden for IKT.
Netværkscenteret er ydermere sekretariat for ikt forum, der er paraplyorganisation for IKT erhvervet i Nordjylland. Ikt forums sekretariat er også en af hovedkræfterne bag universitetets nyeste netværk, IKT på toppen, som har intentionen at samle universitetets kompetencer og forskningsmiljøer for at opnå en synergi på tværs, der kan være med til at sikre, at man får forskning af højeste kvalitet på universitetets IKT område.